Mardin er en af de poetiske byer i det sydøstlige Anatolien, der giver indtryk af, at tiden står med dens arkitektoniske, etnografiske, arkæologiske, historiske og visuelle værdier. Under udgravningerne i regionen blev Mardin afviklet i klassisk forstand fra 450 f.Kr. Subari, Hurri, Sumerian, Akkadian, Mitani, Hittite, Assyrian, Scythian, Babylonian, Persian, Makkedonya, Abgar, Roman, Byzantine, Arab, Seljuk, Artuqid og Ottoman er et vigtigt friluftsmuseum, der kan blande mange strukturer. Byen har mange vigtige områder til videnskabelige udgravninger. Som et resultat vil byens historie blive præsenteret bedre.
Der er mange myter om navnet Mardin; JADupre 'og J.Von Hammer beskriver, at ordet Marde vedrører Mardes, en stridende stamme, og at Martes blev placeret her af Arshedir (226-241), en iransk hersker. Ligheden mellem navnene på byen og stammen, tilbedelsen af Yazidierne, der bor i Mazıdağı-regionen, og fortsættelsen af en gammel iransk ananas er et bevis på, at Mardes, der tilber ondt for ondt, er blevet anbragt. Selvom C.Ritter poster denne erklæring, ser den mistænksom ud.
I de fleste kilder: Mardins rigtige navn er “Merdin”. Fordi de fleste mennesker siger det i dag. Dette navn betyder "slotte". Årsagen til dette navn gives til byen, fordi der er mange slotte i nærheden. Birds Nest, Eagle Castle eller Eagle Nest, som er Mardin Castle, Kal'at ül Mara Castle ligger i den gamle slot landsby, Arur Castle og Erdemeşt Castle i den nordøstlige del af Deyrulzafaran kloster.
VII. Theophilaktos Simokattes og historiker Procopius, der skrev kejseren Maoricius 'historie (1582-602) i det 18th århundrede og Georgius Cyprius, den samme geograf; Det siges, at Merdin i armenske kilder, Merdo, Merdi, Marda og Mardin findes i syriske kilder, og at forskellene i syrisk stavning stammer fra forskellene i visse, vage og flertalsformer af dette ord.
Mange navne er blevet brugt til Mardin i historien. Disse er Erdobe, Tidu, Merdin, Merdö, Merdi, Merda, Merde, Eagle's Nest, Birds 'Nest, Mardin.
Hovedaktøren i de smalle gader dekoreret med århundredgamle Mardin palæer, som stenmænd er syet med blændende elegance çocuklar Dusinvis af sorte øjne i hvert hjørne, ser, hører og taler ... De er Mesopotamiens øjne. Et sprudlende kor, der byder alle fremmede velkommen i stengaderne, der har været vidne til utallige civilisationer med 'hej' lyde ... Uanset hvad de kommer fra, uanset hvor de kommer fra, legepladsen, de ser på gaderne på Mardin, kender de, de kan ikke skjule uskyld barndom. Nyd ikke med at røre eller kærtegne dine kinder, vær med i deres spil. Lad dem fortælle dig Mardins hemmeligheder ...
Multikulturel arv
Faisal, Gabriel og Bejan ... Det er deres venskab som Mardins skæbne, der har levet det tyrkiske, kurdiske, arabiske og assyriske broderskab i århundreder üzere Som det ses på Mardin, er antallet af mennesker, der taler tre sprog på deres familier er høje. Ud over det tyrkiske sprog, de udviklede i skolen, talte nogle af dem kurdisk på grund af deres mor, og nogle talte arabisk på grund af deres far. De er børnebørn af gamle civilisationer. Når vi bliver venner med børn på Mardin, forstår vi, at det at være på Mardin betyder vejrtrækning i en multireligiøs, flerkulturel, flersproget by. I den ene del af samtalen taler de om den mest farverige underholdning på Mardin-nætterne, der sammenlignes med en glitrende halskæde, der er prinsesser værd, som gamle historiefortællere. Du ved, en af folkedigterne, der samler børnene omkring ham i et andet hus hver aften og fortæller gammeldags historier i timevis uden at blive trætte. Med begejstring for at lære stenens sprog er det nødvendigt at gå efter børnene og dykke ned i gaderne på Mardin, der ligner en kæmpe labyrint. Det eneste, der modsiger byens homogene struktur, når du klatrer op og ned ad hovedgaden, er de smalle, fugtige gader. Du er nu sikker i genvejstunneler kaldet 'abbara', der passerer under blæsende terrasser og forbinder gaderne. Du er et barn på en stentrappe, der går op og ned. Når du er gæst på en husterrasse, er du så rummelig og uhindret som muligt. Ligesom børnene på Mardin ...
Crossroads of Religions
Mardin står som et glamourøst ornament lavet af en dygtig hånd omkring slottet, der ligner en kæmpe ringsten på bredden af Diyarbakır-bassinet. Igen et barns ansigt i hver fotoramme. Efter Mardin-slettens evighed; børn, der sælger lommetørklæder, lås, amuletter, halskæder og venter på deres håndværkere foran sølvforarbejdningsværksteder med. I løbet af dagen, nogle af de største underholdning for turister. Det er amatørguiderne, der vender rundt uden et sekund. Selvom du har guidebøger med dig, hvis du giver dem et eller to pund, vil de fortælle dig hele dagen uden at generer dig om Mardin. De starter med det samme for at fortælle byen: Kırklar kirke, dette er Deyrulzafaran-klosteret, lige overfor Kasımiye Madrasa, dette er den store moske ... På den ene side er Revaklı-basaren og Bakırcılar-basaren. Dette er Mardin-slottet ... her er udsigten over alle Mardin-huse og terrasser, mere eller mindre den samme vinkel; Den svimlende lidelse i Upper Mesopotamian Plain karşı En gammel by, der ligner et hoved, der forværres af brummen af tusinder af tanker mod sletens ubevægelighed. Det mest ideelle sted for dem, der ønsker at dykke ned i havet, er det hvælvede tag på Zinciriye Madrasah ved foden af slottet. Nykommere i byen skal trække vejret her, inden de forlader sig selv i labyrint af gader.
Østens velsignelser
Når vi løber efter vores utrættelige 'små venner', falder vores vej til markedsområdet, der spænder over et stort område syd for hovedvejen. Her, ikke kun smukke fløjl, men alle slags broderede og ikke-broderede stoffer, sjaler og tørklæder bragt fra Mellemøsten, indisk arbejde sunkne, sorte og røde pushiles fra Syrien, kort sagt, det er ikke svært at komme på tværs af noget for enhver smag smag. Basarområdet, hvor børnene ser med nysgerrige øjne ud som om de ser på et kæmpe tivoli, bærer stadig spor af den kommercielle kraft, som Mardin engang havde. Når du spadserer gennem gaderne divideret med forskellige håndværksgrupper, vil du høre en fløjlignende, blød men dyb og accent dialekt overalt. Her kan du tænke dig selv i en gammel by i Mellemøsten eller Nordafrika. I dag er hovedgaden i byen blevet en slags basar, hvor traditionelle og moderne butikker kombineres. Vi følger med i børnenes drømmeverden og vender os til Mardin-souvenirbillederne i udstillingsvinduerne i studier, der tiltrækker stor opmærksomhed på hovedvejen. Studio-udstillingsvinduer, hvoraf de fleste er prydet med byfotografier i nattens lys, og Mardin-fotografier udviser fornøjelse. Efter den rytmiske melodi af en fuld hammer befinder vi os på Bakırcılar Bazaar denne gang. Kobber, håndværkere i hænderne på bøjler, bakker, til konvertering af kaffepotter; vi er vidne til barnets øjne prydet med fine mønstre Kal Tinderne, der indånder den samme grå luft hele dagen, er side om side med kobbersmederne. Men disse traditionelle butikker med træskodder, en efter en, kan ikke modstå tiden.
Poesi af sten
De traditionelle Mardin-huse bevarer fortsat al den subtilitet fra fortiden, stædighed over for de etagers armerede betonbygninger i den nye by, der ligner gnavene børn, der trækker byens nederdele. Mardin, der bærer den middelalderlige elegance til i dag, skylder silhuetten af stenhuse til assyrerne og håndværket til de armenske håndværkere. Hvis du har besøgt Cercis Murat Konağı, Erdoba Houses og Cebburilerin Evi, som nu bruges som Gazipaşa Elementary School, bør du kaste dig til elegante palæer fra Mardins mangeårige familier som Munganlar, Ensariler og Tatlıdedeler. Du kan endda banke på døren og gøre en gæst ind i et Mardin-hus. Vær ikke overrasket, hvis de opretter en Halil İbrahim Sofrası i Mardin-huse dekoreret med tunge broderede møbler, indbyggede glasskabe, lysekroner, grill og kæmpe spejle. Som en lukket type lahmacun, symbolske, kogte fyldte kødboller, fyldte ribben, valnødspølse, sumac-sherbet, Mardin-folk, der ikke går glip af 'mırrası' på stedet og efter middagen er det som en officiel port til den mystiske smag af Østen. Den bedste ting at gøre efter en uforglemmelig fest er at gå efter vores små venner ...
Bazaar, Mirra, due
Ved hvert trin, der passerer gennem smalle fugtige gader, indlejrede basarer; med dørene, kløfterne og de udskårne vinduer møder vi byens historiske struktur, som er blevet omdannet til et digt af sten. Indtil en kort regnskyl stoppede dette spil. Mens murværket venter på, at regnen stopper under en tagterrasse på et palæ, griber vores guide Faisal vores hænder og trækker os gennem en gammel dør. Blandt værkstederne i Carpenters 'Bazaar er dette en håndværkskaffe, der næppe bemærkes af indgangsporten. Du kan købe tyrkisk kaffe, som stadig beskytter deres gamle hemmeligheder i hundreder af år fra vores hjemmeside: https://sultanofbazaar.com/product-category/beverages/coffee/turkish-coffee/
Skildringerne af Jomfru Maria og arabiske vers eksisterer sammen på kaffeens vægge, som ofte bruges af de ældre. Om morgenen vaskes stenvæggene med et safrangult lys, og de som sidder på træborde og stole leger med glæde og dykker ned i søde samtaler hele dagen. Derefter er vores 'mırra', som er den traditionelle bitre kaffe i regionen, fyldt med små kopper fra traditionelle kaffekande kaldet 'güm güm'. Duerne, symbolet på fred, der hurtigt styrtede ned på jorden og derefter rullede over af minareter blandet i den dybe blå himmel, solen maler langsomt den store Mardin-slette i lilla ... *http://www.artuklu.edu.tr/sosyal-tesisler/tarihi
Du kan købe håndlavede rosenkranser og misbahas lavet på Mardin fra vores hjemmeside: https://sultanofbazaar.com/product-category/decor-and-gift/rosary-tesbih-misbaha/
